Det der “shake’n bake” er sgu opfundet af en grund. Vi er begyndt at spise lidt kage engang i mellem ude på arbejdet. Faktisk flere gange om dagen bliver der hentet en stang. Men eftersom det er sidste dag på arbejdet i morgen, tænkte jeg at jeg ville bage en kage. En sund en. En med gulerødder i. Ringede hjem til min mor og fik opskriften på gulerodskagen som jeg husker den. Uhm! “Men husk nu, kun et æg af gangen -ellers skiller den”. Jeg gider slet ik’ påpege hva’ der skete og hvorfor jeg endte ved Spar kvart i ti her til aften for at købe nye æg og mere olie… Den kage der nu står oven har lige rundet de tohundrede kroner. Og resultatet er stadig ukendt. Men følelsen er go’. Det er med en hvis stolthed jeg kigger ind i ovnen. Tror det bliver en go’ kage!
Sæl igen. Igen fordi det ik’ er den første jeg skyder! Men Ole siger godt nok at man tæller pr. år. Om det er fordi han har fået 2 i båden den anden dag er jeg ik’ helt klar over. Men i hvert fald tog jeg afsted igen. Godt nok med lidt bangende hovede efter at ha’ festet med alle tømrer-mændene fra jobbet. Den totaktsmotor er godt nok ik’ så lydløs som man ku’ ønske sig. Men det blev da ik’ en forhindring for at få sæl. Jeg tog så abre en enkelt så der os’ var til de andre derude. Og så ku’ jeg os’ nå hjem med den til at inviterere sjakket på aftensmad. Ud på hundepladsen og partere. Bardur og Janne kørte showet. Vi har jo prøvet det et par gange, men Bardur har rykkert flere tusinde får fra hinanden. Og den sæl, havde han fandeme os’ styr på! Men efter sælen var parteret og hundene var mætte var det vores tur. Vi tog hjem for at koge ribbenene sammen med kartofler og løg, som eskimo-knud tidligere har vist os. Bardur stod så for at få ngt. ud af gujekken KISD, der vist svarer til mørbraden, og for dælen det blev godt! Super mørt! Nu har hele flokken så fået smag for det -og vil med i jollen på næste jagt. Det må vist blive flere jagter eftersom der ik’ er blevet til at købe større båd…
Jannes kusine AC er på besøg. Der ska’ sku ske ngt. Er lige kommet hjem efter at ha’ sejlet dem til Eqi. Tænker de ska’ skøjte på indlandsisen. Men fantastisk vand! Sælvand om man vil. Vi skød da os’ efter en sæl, fik den, men den sank. Øv bøv. Da jeg så kom i havn sku der lige tankes. Det var jo ik’ til at sparke sig frem for døde sæler hvor de lokale fangere holder til… Dankort-automaten virkede ik’ så jeg skyndte mig videre for at smide jollen på plads. Men der er ngt. galt! Jollen plejer jo at ligge og kæreste med Espens “Flipper”. Men hvor er Flipper? Ringer til Espen. Intet svar. Skriver ham og efterlyser tegn fra både ham og Flipper! Der går ik’ 2 sekunder før fonen ringer. “Espen Andersen, go’aften!” Han var på vej ind i havnen. Jeg venter, så jeg er sikker på at jollen får sit vante selvskab. Men Flipper ser anderledes ud. Malet rød på bagenden. 1, 2, 3… Og så er der sgu sæler! Forbandet sejt!
Espen kom forbi med et smil. Og en pakke. Det viste sig at han havde haft assistance til indholdet; faster Tove har sgu strikket en afløser til den falmede jordbærhue. Jeg blev glad. Men der var os’ lidt vildrede i det nye jordbær. Var lidt glad for den gamle. Men er os’ glad for den nye. Det er den pæne. Når der er arbejde og fisk til hundene involveret, så er det den gamle hjelm og det friske går hånd i hånd med det fine tøj. Eller i hvert fald det rene arbejdstøj…
Tak Tante Tove!
Det der med at få tid til det hele -det er en kunst. I dag var ude på kunster… Efter en go’ arbejdsdag, havde Espen sjov i ærmet. En helikoptor-tur på den lidt ekspeditionsagtige måde. Så hjem og pigerne. Janne og Naja ville på forlænget weekend ude i det blå. Eller det grønne. Afsted det gik i jollen. Til Pakitsoq, hvor der blev losset til en ordentlig fin weekend med alt hva’ der ku’ tænkes at høre til. Tænker de ik’ kommer til at mangle andet end deres drenger indtil mandag, hvor jeg sætter afsted i Kasik III for at hente dem hjem.
<<< klikker for kigger af heli-tour >>>
