March...

Söndag fik Inga Karen lokket mig med til at löbe til Selfoss, som er byen i modsat retning af vores sidste motions-stunt. Eller mit sidste stunt. Inga Karen er ret aktiv. Naa, men vi ville nu löbe til Selfoss og saa hoppe i den udendörs swimming pool. Der gik dog lidt snak i den og der blev ik löbet hele vejen til Selfoss, men hygsomt var det af de smaa rideveje. Saa blev der daset i pölen. Her er de her "opvarmede" (som ik er opvarmede, det er bare det varme vand fra undergrunden) lave bassinner som man saa ka ligge og sole sig i. Saa ligger man lige nöjagtigt dækket af det 35 grader varme vand og slikker sol. Hvis man nu havde tendens til at blive utaalmodig af den slags, saa er det heldigt at der os' var en vandrutchebane (os med varmt vand) man ku lege i. 

Pinto föl og hestemutter. Langs disse ride-stier er der marker paa begge sider og lige nu kommer der nye föl til hver dag. Vi har lige faaet vores 3de paa farmen.

Den daarlig samvittighed ramte os nu over vores præstations-niveau, saa vi besluttede at gaa tilbage til farmen. Det forströd jeg saa allerede da vi naaede byskiltet. Paa vejen hjem var der saa masser tid til snak og pjank. Inga Karen ved en masse og bygge hallöj og indretninger og materialer. Jeg vidste at mælkeböttesaft blev brunt naar det kom paa töj. Det maatte komme til en test paa ngt hvidt. Mine boksershort (og det er ik 'cover up' af bremse streger der er totalt ude af kontrol). Jeg naaede saa lige at sige det vist ik virkede paa hunden mens jeg trak stilken paa kryds og tværs og saa lige rykkede den over et par gange for virkelig at faa ngt saft ud af den. Jeg har stadig pletter paa min arm...

Da vi naaede farmen ku vi se at vi havde faaet masser af sol. De knap 5 timers leg udendörs, med vandpjask og 15 kilometer, havde givet farve. Inga Karen var röd i krydderen og mine arme var rödelige under den brune mælkebötte-kunst.