Tösebil og taagede flokdyr

Jeg har godt nok sku höre paa meget snak om min Polo. Baade min tidligere röde og nu os' min nye grönne. De driller og siger det er en pige bil. Og det er vel og mærket ik den slags hvor pigerne bare vælter ind fordi de synes den er sej. Nej, det er en konebil. Den slags pigerne körer fordi den er lille og fin og praktisk og alt det der. Det er ik' nemt at være nogle steder. Paa kontoret er de begyndt at kalde mig for Mr. Polo i stedet for "dane". Og det er ret svært at ta' som en kompliment naar de nu griner mens de siger det... Anyway, saa er der lidt om det trods de 102 hypper under det lille kræs hjelm. Og saa ved ik hva' det er med den forhandler jeg köbte bilen af. De hænger de her forfærdelige wunderbaums (som ik engang er de orginale!!!) i bilen saa den stinker som et parfumeri. Og det er jo ik ligefrem landet med vejret til at köre rundt med aabne vinduer for at skifte luften ud...

Her til morgen da jeg körte paa arbejde fandt jeg nye venner. Der var taaget af h... til over bjerget. Igen, igen. Det man saa gör er hurtigst muligt at finde en ven. En ven at köre bag ved som er ens pacecar. (Jeg blev igen valgt til sidst pga. min tösede udseende). Saa fölger man hans baglygter. Taber man ham bagved löfter man lige foden lidt fra pedalen saa han kommer med igen. Saadan ender man paa den anden side af bjerget som en bette bil-pölse med taagelys som bindeled.