Sneblindhed

Jeg ved ik helt hva' sneblindhed er, men her til morgen fandt jeg min egen definition. Det var crazy weather paa bjerget. Helt vildt. Det har stormet hele natten og det har stadig ik lagt sig. Men paa bjerget var det bare helt vildt. Snefygningen var vild. Der gik faa minutter för mine sideruder i förersiden var dækket af omkring 1 cm tykt snelag. Saa ik' ngt med at kigge i det spejl. Men det blev værre. Paa toppen  var der absolut ingen sigtbarhed. Jeg ku vitterligt ingenting se. Jeg forsögte desperat at skifte mellem nærlys og höjt lys. Det var bare hvidt. Jeg prövede at gaa paa positionslys og ku da konstatere at jeg ik ku se længere end de faa meter det ku lyse. Jeg rejste mig i sædet for at faa öje paa vejen som var hvid. Rabatten var hvid. Jeg ville sige at himlem var hvid, men saa "höjt" ku jeg slet ik se. Det var saa ubehageligt! Jeg begyndte at köre efter snedriverne som sneploven havde efterladt i höjreside. Ku ik se dem för jeg ramte dem. Men det var alligevel rart at tangere dem, saa vidste jeg da at jeg ik' körte i modkörens side. Jeg aner ik hvor lang tid jeg körte alene og svedte, men jeg fandt saa en bil at köre efter. En islandsk pacecar. Det var rart. Ham passede jeg paa ik' at miste ud af syne.