Kaffe eller halvkogt hovede

Sidst jeg var heroppe tog jeg ind på et guesthouse i Reykjavik mens jeg ledte efter et arbejde. Jeg boede så ved Anna og hendes mand. Mener det var en uges tid. Nå, men de var super flinke og da jeg fandt arbejde ved Trausti smuttede jeg så. Jeg blaffede derfra, men hun var ngt. betænkelig og jeg fandt senere ud af at hun ringede til Trausti for at høre om jeg var kommet frem. Sød dame.
Jeg havde jo så lovet at komme forbi senere og få kaffe, men det fik jeg aldrig gjort. Dårlig stil. Men det fik jeg rettet op på den i går efter arbejde. Jeg smuttede lige forbi for at sige hej. De ku' godt huske mig. Os' min jordbær-hjælm...

Det kom dog til at ta' lidt mere tid end jeg lige havde regnet med. De ku' snakke i evigheder. Hun sku' os' lige høre om det var en ok fyr ham farmeren jeg var kommet ud til. Jo, jeg tror sku hun er lidt bange for at jeg bliver ta'et røven på. Sød dame.


Vi kom til at tale om hvornår det var jeg var der sidst, så hun fandt lige gætebogen frem. Og se hvem vi fandt. Danskeren!



... jeg havde håbet på kaffe, men det blev ik'. Gryden simrede mens vi vi den lange snak og så sku jeg da lige ha' en bid mad. Selv efter en lang da på kontoret synes jeg dog det var som om min appetit havde været større. Der var fårehoved i gryden. Jeg prøvede at sige jeg sku' hjem og spise, men Anna insisterede på at jeg sku' smage. Jeg ku' så fortælle at jeg havde spist et HELT halvt hovde da Trausti og jeg delte et hovede sidste år. Det var ik' godt nok. Så jeg smagte igen og det var sgu godt. Det smager godt, men jeg ska' ik' kigge for meget på det. Det er sgu væmmeligt at hele svineriet bare er delt midt over... En havl tunge, en havl kæbe med tænder, et halvt hul til en halv hjerne...

Jeg fik ik' min kaffe, så den har jeg vel til gode...