Så er det nu, Island
Så er David sgu på Island. Fuck der er mange ting som vælter rundt i mit lille hoved. Da jeg landede begyndte det at gå op for m
ig at jeg... Ja, aner det ik'. Der var så mange ting som jeg ik' havde taget stilling til. Jeg anede ik' hvor jeg sku hen af. Jeg vidste ik' engang hvor langt der var fra lufthavnen til Reykjavik eller ngt. andet for den sags skyld. Jeg gik til info-disken og spurgte hvor langt der var Reykjavik (jeg vidste ik' engang om det var Rekjavik jeg ville til). En time med bus lød svaret og hun pegede uden at kigge over på en bus-stand, hvor hun øjensynligt synes jeg sku købe en billet. Jeg trodsede hende. Passerede standen og gik udenfor for at lure situationen. Vejret var ok, men koldere end DK. Jeg kom straks i tanke om at jeg aldrig fik pakket mere end én trøje. Jeg har kun min "David-strikke-trøje"! Måske har jeg alligevel taget for let på pakningen denne gang. Jeg lurede hvordan det så ud med vejene omkring lufthavnen. Det så ud til at hovedvejen ik' lå langt væk. Der var en jævn trafik væk fra lufthavnen. Jeg besluttede at gå ind og pakke mit håndbagage ned i rygsækken og så hoppe på landevejen. Der sku' blaffes! Minen chancer for at møde "tilfældige" mennesker er os' større her end i en turist-bus. Det er jo de lokale som ka' hjælpe mig. Jeg fik et lift efter 10 minutter. Flink, men kedelig gut. Han kørte mig helt til et Youth Hostel i Reykjavik. Jeg fik ellers fortalt min historie og hva jeg søgte, men han greb ik chancen for at gøre sig en del af den. Han fortalte bare at der var gode chancer for at finde job her på Island. Positivitet, der. Det var selfølgelig os' godt nok. Det er bedre end et spark i skridtet.
Da der var fuldt booket på Hostel'et ringede de til en privat udlejer. Det var umiddelabret lidt dyrere. Jeg forsøgte at liste mine valg hurtigt op: tag derhen og smid rygsækken og komme på opdagelse eller bare rykke rundt med rygsækken og håbe på et super tilfælde. Det ville jo ik' være tosset at falde over ngt. gratis -eller ngt. andet overdrevet heldigt. Kom dog til konklusionen at jeg ik' havde overskud til at fejle på held min første dag på Island. Vejret var os' halv-bidende. Mellem 5 og 10 grader gætter jeg. Føj.
Jeg beluttede mig for at booke værelset og vandre dertil. Faldt jeg over ngt. på vejen ku' jeg altid se om jeg ku' få mig til at brænde reservationen af. Der var ik' så langt at gå og mine tanker kørte lidt i ring. Havde måske lige pakket let nok, fik ik' synet Amazonen inden jeg kom afted, faldt alligevel i med en sød pige i DK inden jeg kom afted, sku' jeg alligevel ha' ladet min Mac blive hjemme, hvorfor en ø -David, hva' vil jeg lave her? Det begyndte os' at gå op for mig at jeg var alene. Det er ik' ubehageligt, men jeg husker godt følelsen fra sidst jeg var afsted. Den ska' ik overvindes. Man ska bare vænne sig til den. Jeg kom ik' frem til noget inden jeg var fremme...
Nå, men jeg kom så til at dele værelse med en Japaner. Han var en 58 årig meget talende pensionist. Han havde scoret sine penge fra ngt. edb-ingeniør-halløj. Han talte og spurgte heeeelt vildt! Viste mig en røvfuld farverige brochurer, han havde samlet om alle de sight seeings han sku på i de 4 dage, han var på Island. Han rejste alene og sku vist være på farten i 3 måneder og besøge mere end 10 lande! Det blev til et ekstra, da jeg kom til at pege på Grønland i et af hans farve-rige kataloger og sagde der ku' jeg godt tænke mig at ta' til. Han kiggede hvor min beskidte negl ramte brochuren og fortalte han havde tænkt på det. Det var en en-dags-tur til 5tusinde kroner... Han udsprugte mig til til Grønsland (som jeg ik ved en skid om) og beluttede han ville tage afsted. Jeg tror ik' det var for at imponere mig med at han ku' men der var en restløshed i ham, som gjorde der sku nogle mili støvlerne (-eller samles i air miles). Kender jo selv følelsen. Det er rejsen -ik' destinationen. Det var et ret syret møde. Men han fik da os' liret en kompliment af til mig som tak for at lytte. Han var sikker på at jeg nok sku' finde mig job. Det sku' nok lykkes for mig. "You have a stong soul. I feel it". Jeg vidste ik' helt hva' jeg sku gøre af mig selv. Der er en vis autoritet over japanere med dårlig accent...
Ellers har jeg trasket rundt og ordnet praktiske ting. Fået et islandsk mobil-nummerm - Mr. Ice: +354 845 0561. Forsøgt at finde job. Har fået et, men har takket nej, da jeg venter på at høre fra et mere interessant. Begge er farme. Et tredje venter jeg os' på at høre fra. Det er contractor company. De mangler en dumber-chauffør (eller hva det hedder). Så makker de selv i maskinerne, så der er os brug for mekanikkere. Forsøgte at forklare ham at jeg havde en kampvogn af en Volvo, som jeg var ret sej til at makke i, men tror ik' han åd den... De mangler os' folk til at svejse. Det var jo perfekt: jeg er jo skrap til at svejse i min kampvogn, men det var som om han var mere interesseret i mine mangler på svejsekurser end i min fine Amazon. Han var dog ik' helt afvisende. Vi ser hva' der sker.
Jo, så er der priserne på Island. Første aften var jeg sgu blevet lidt sulten. Havde ik' fået ngt hele dagen. Havde haft lidt tømmermænd efter en bette farvel-fæst i staden. Det sku jo så sluttes af med en pizza på Island. Fandt et pizzaria og måtte konstatere at det altså koster 100 kr at få en pizza som rent faktisk er mindre en vores frokost-pizzaer hjemme. F
andens os'! Dagen efter fik jeg et par skiver toast til morgenmad af min udlejer. Så ku' jeg da lige holde den til eftermiddag, hvor jeg så måtte konstatere at en lille Big Mac menu koster 82 kr! Det var dråben! Nu var det på med spare-runden. Jeg spurgte en ung dame om, hvor jeg fandt det billigste varehus. Hun grinede og svarede: "You're at Iceland. Nothing's cheap!". Hun gav mig så et lift til et supermarked hvor jeg måtte se pris-mærkerne: 1 liter mælk = 10 kr, en pakke groft toastbrød = 18 kr (på tilbud), kødpålæg = 30 kr. pakken (den hoppede jeg over) og for osten måtte jeg slippe 2 kr. pr. gummi-skive. Nobe, det er ik' det samme som at købe baquttes og tomater i Syd-europa...
Senere passerede jeg "tiger"-butikken, som meget godt illustrerer prisforskellen til DK. Dobbel up... Alt 20 og 40 DKK!!!
ig at jeg... Ja, aner det ik'. Der var så mange ting som jeg ik' havde taget stilling til. Jeg anede ik' hvor jeg sku hen af. Jeg vidste ik' engang hvor langt der var fra lufthavnen til Reykjavik eller ngt. andet for den sags skyld. Jeg gik til info-disken og spurgte hvor langt der var Reykjavik (jeg vidste ik' engang om det var Rekjavik jeg ville til). En time med bus lød svaret og hun pegede uden at kigge over på en bus-stand, hvor hun øjensynligt synes jeg sku købe en billet. Jeg trodsede hende. Passerede standen og gik udenfor for at lure situationen. Vejret var ok, men koldere end DK. Jeg kom straks i tanke om at jeg aldrig fik pakket mere end én trøje. Jeg har kun min "David-strikke-trøje"! Måske har jeg alligevel taget for let på pakningen denne gang. Jeg lurede hvordan det så ud med vejene omkring lufthavnen. Det så ud til at hovedvejen ik' lå langt væk. Der var en jævn trafik væk fra lufthavnen. Jeg besluttede at gå ind og pakke mit håndbagage ned i rygsækken og så hoppe på landevejen. Der sku' blaffes! Minen chancer for at møde "tilfældige" mennesker er os' større her end i en turist-bus. Det er jo de lokale som ka' hjælpe mig. Jeg fik et lift efter 10 minutter. Flink, men kedelig gut. Han kørte mig helt til et Youth Hostel i Reykjavik. Jeg fik ellers fortalt min historie og hva jeg søgte, men han greb ik chancen for at gøre sig en del af den. Han fortalte bare at der var gode chancer for at finde job her på Island. Positivitet, der. Det var selfølgelig os' godt nok. Det er bedre end et spark i skridtet.Da der var fuldt booket på Hostel'et ringede de til en privat udlejer. Det var umiddelabret lidt dyrere. Jeg forsøgte at liste mine valg hurtigt op: tag derhen og smid rygsækken og komme på opdagelse eller bare rykke rundt med rygsækken og håbe på et super tilfælde. Det ville jo ik' være tosset at falde over ngt. gratis -eller ngt. andet overdrevet heldigt. Kom dog til konklusionen at jeg ik' havde overskud til at fejle på held min første dag på Island. Vejret var os' halv-bidende. Mellem 5 og 10 grader gætter jeg. Føj.
Jeg beluttede mig for at booke værelset og vandre dertil. Faldt jeg over ngt. på vejen ku' jeg altid se om jeg ku' få mig til at brænde reservationen af. Der var ik' så langt at gå og mine tanker kørte lidt i ring. Havde måske lige pakket let nok, fik ik' synet Amazonen inden jeg kom afted, faldt alligevel i med en sød pige i DK inden jeg kom afted, sku' jeg alligevel ha' ladet min Mac blive hjemme, hvorfor en ø -David, hva' vil jeg lave her? Det begyndte os' at gå op for mig at jeg var alene. Det er ik' ubehageligt, men jeg husker godt følelsen fra sidst jeg var afsted. Den ska' ik overvindes. Man ska bare vænne sig til den. Jeg kom ik' frem til noget inden jeg var fremme...
Nå, men jeg kom så til at dele værelse med en Japaner. Han var en 58 årig meget talende pensionist. Han havde scoret sine penge fra ngt. edb-ingeniør-halløj. Han talte og spurgte heeeelt vildt! Viste mig en røvfuld farverige brochurer, han havde samlet om alle de sight seeings han sku på i de 4 dage, han var på Island. Han rejste alene og sku vist være på farten i 3 måneder og besøge mere end 10 lande! Det blev til et ekstra, da jeg kom til at pege på Grønland i et af hans farve-rige kataloger og sagde der ku' jeg godt tænke mig at ta' til. Han kiggede hvor min beskidte negl ramte brochuren og fortalte han havde tænkt på det. Det var en en-dags-tur til 5tusinde kroner... Han udsprugte mig til til Grønsland (som jeg ik ved en skid om) og beluttede han ville tage afsted. Jeg tror ik' det var for at imponere mig med at han ku' men der var en restløshed i ham, som gjorde der sku nogle mili støvlerne (-eller samles i air miles). Kender jo selv følelsen. Det er rejsen -ik' destinationen. Det var et ret syret møde. Men han fik da os' liret en kompliment af til mig som tak for at lytte. Han var sikker på at jeg nok sku' finde mig job. Det sku' nok lykkes for mig. "You have a stong soul. I feel it". Jeg vidste ik' helt hva' jeg sku gøre af mig selv. Der er en vis autoritet over japanere med dårlig accent...
Ellers har jeg trasket rundt og ordnet praktiske ting. Fået et islandsk mobil-nummerm - Mr. Ice: +354 845 0561. Forsøgt at finde job. Har fået et, men har takket nej, da jeg venter på at høre fra et mere interessant. Begge er farme. Et tredje venter jeg os' på at høre fra. Det er contractor company. De mangler en dumber-chauffør (eller hva det hedder). Så makker de selv i maskinerne, så der er os brug for mekanikkere. Forsøgte at forklare ham at jeg havde en kampvogn af en Volvo, som jeg var ret sej til at makke i, men tror ik' han åd den... De mangler os' folk til at svejse. Det var jo perfekt: jeg er jo skrap til at svejse i min kampvogn, men det var som om han var mere interesseret i mine mangler på svejsekurser end i min fine Amazon. Han var dog ik' helt afvisende. Vi ser hva' der sker.
Jo, så er der priserne på Island. Første aften var jeg sgu blevet lidt sulten. Havde ik' fået ngt hele dagen. Havde haft lidt tømmermænd efter en bette farvel-fæst i staden. Det sku jo så sluttes af med en pizza på Island. Fandt et pizzaria og måtte konstatere at det altså koster 100 kr at få en pizza som rent faktisk er mindre en vores frokost-pizzaer hjemme. F
andens os'! Dagen efter fik jeg et par skiver toast til morgenmad af min udlejer. Så ku' jeg da lige holde den til eftermiddag, hvor jeg så måtte konstatere at en lille Big Mac menu koster 82 kr! Det var dråben! Nu var det på med spare-runden. Jeg spurgte en ung dame om, hvor jeg fandt det billigste varehus. Hun grinede og svarede: "You're at Iceland. Nothing's cheap!". Hun gav mig så et lift til et supermarked hvor jeg måtte se pris-mærkerne: 1 liter mælk = 10 kr, en pakke groft toastbrød = 18 kr (på tilbud), kødpålæg = 30 kr. pakken (den hoppede jeg over) og for osten måtte jeg slippe 2 kr. pr. gummi-skive. Nobe, det er ik' det samme som at købe baquttes og tomater i Syd-europa...Senere passerede jeg "tiger"-butikken, som meget godt illustrerer prisforskellen til DK. Dobbel up... Alt 20 og 40 DKK!!!
<< Home