Arbejdet kalder

Der er mangel på arbejdskraft, som i DK, så det er ik' svært at finde arbejde. Specielt ik' hvis man ik' er kræsen. Det er jeg ik' og har fundet mig et job. Nå, men jeg arbdejder på en bette heste-farm. "Kirkjuferjuhjáleiga" hedder gården (gæt selv udtalen). Det er i øvrigt pisse fedt, når man ska finde en gård bruger man gårdens navn og ik' adresse. Tror ik' engang de har en adresse. Der er selvfølgelig os' kun en vej -ringvejen og så nogle stikveje fra den.

Nå, men jeg makker i lidt af hvert. Sidste uge var jeg tømrer og i denne uge står den på elektrikker-arbejde. Jeg laver lidt af hvert. Manden arbejder på gården fuld tid og har en enkelt ansat, til at hjælpe med at ride hestene til, eller hva' det nu hedder. Konen er bank-ansat. Så har de to søde døtre. Hele familen er super søde. Jeg arbejder (gratis) for kost og logi. Bor i min egen lille "fodermester-bolig" og spiser så med familien. Hænger os' med dem om aftenen. Det er skide hyggeligt.

I øvrigt. Den søde dame jeg boede ved en tre dage i Reykjavik, mens jeg søgte job -hun var så fed. Jeg fik jo rabat på værelset. Efter de andre logerende var stået på deres turistbusser, til div. seight seeings, blev jeg inviteret på kaffe og morgenmad. Det var godt nok rester fra turisterne, men det var gratis. Så sad jeg og fik en sludder med A∂albjörg (søde-damen), mens hun forkælde mig med maden. Nå, men jeg fandt så job og smuttede fra hende.
Jeg kom til at fortælle den kære gamle dame at jeg ville blaffe dertil. Hun tog det meget pænt. Lortevejr i øvrigt. Det regnede hele vejen og jeg stod et pænt stykke tid et par steder -efter at have vadet ud af Reykjavik. Nå, men jeg når sikkert frem hen af eftermiddagen. Om aftenen ringer familiens fon så. Fatter svarer. Det er så min kære gamle dame som ringer for at høre om jeg er nået sikkert frem. Sødt ik'! Havde jeg vidst at hun var så bekymret havde jeg løget og fortalt at jeg tog bussen. Jeg må hellere ta' forbi og få en kop kaffe næste gang jeg er i Reykjavik.