Lemminger gi'r gratis slag under bæltet

Vi mødte Kaj i dag. Janne og jeg. Uden for Pisifik. Vi holdt nytår ved ham og Bodil. I øvrigt sjovt at vi mødte ham udenfor, eftersom vi ti minutter senere stod inde i supermarkedet og talte med Sussie. I lang tid. Det var hyggeligt. Altså begge samtaler var hyggelige (skriver jeg for at alle er nævnt og dermed ingen glemt. Heller ik' Thomas-hund eller Sara-datter eller Stieg-olie-mand eller Mads-Peter...) Parentesens længde understreger den pointe jeg forsøger at formulere mig frem til: hvis der nu var et lille kaffehjørne med borde og stole inde i butikken, så var det jo lige der Kaj sku' mødes. Indenfor, der i kaffeafdelingen!

Men jeg ville faktisk bekende ngt. helt andet. Jeg er træt af alle de bagkloge-hetz'ene blodsugere, der står på nakken af hinanden for at fortælle hva' de andre gjorde forkert -og ik' mindst hænge dem som boksebold og la' uselvstændigheden slå løs. "Her, han er herovre! Det var ham som fejlede! Han gjorde det! Hvis du har en ven så ta' bare ham med. I må os' gerne sparke..."

Det var i øvrigt Kajs skyld. Han sku' ha' en tatovering i det nye år. Som nytårsfortsæt. Nu ska' jeg os. Du ska' ik' slå mig. Det var Kajs skyld!